Hytten

Velkommen til Hærvejshytten


Kunne du godt tænke dig nogle dage i fuldstændig ro? Et sted uden internet, tv og pc? Et sted med mulighed for rekreation med smukke vandreture, sauna og fordybelse? Så tag et kig på vores lille hytte, tanken er, at give plads til netop dét!


  • Hytten er bygget efter gamle traditioner og kun ved hjælp af håndværktøj såsom økser, høvle, mejsler, håndbor og -save. 
  • Der er udelukkende brugt naturlige olieprodukter til ud- og indvendig vedligeholdelse.
  • Naturlig isolering med mos og træfiber.
  • Service, møbler og inventar er primært genbrug fundet på lokale loppemarkeder.
  • Madrasser, dyner og sengetøj er udelukkende naturlige, allergivenlige og økologiske.


Hytten er indrettet og udstyret til 2 personer, hvilket vil sige én dobbeltseng på hemsen, service, 2 lænestole og 2 spisestole.


Har man derudover lyst til at være flere, skal man selv medbringe relevant udstyr til det, såsom liggeunderlag og sovepose. Der kan rent fysisk maksimalt redes op til 2 mere i stuen.


Sengelinned, håndklæder, viskestykker og klude er IKKE inkluderet ved booking efter 30. marts. Det kan dog tilkøbes for 150 kr., hvis du som vandrer ikke ønsker den ekstra oppakning. Giv blot besked pr. mail, hvis vi skal lægge det klar i hytten.


Der er et lille køkken med to kogeplader, miniovn, elkedel og køleskab.

Der er ligeledes toilet og bad i hytten.


Indtjekning kl. 13.00

Udtjekning kl. 11.00


Hvis ikke ind- og udtjekning passer jer, så skriv til os. Hvis ikke hytten er lejet ud før eller efter I kommer, er vi naturligvis fleksible med tiden. 


Husdyr er ikke tilladt.

Rygning er ikke tilladt.

Hygge er meget tilladt! :)

Håndbygget


På et træbyggerkursus i Letland, er Hærvejshytten bygget af 64 glade amatører fra mere end 15 forskellige lande over 4 kurser i traditionelt byggeri. ALT er lavet uden brug af elektrisk værktøj og med respekt for gamle håndværkstraditioner.



Hygge


Klik på billedet af det færdige hus for at fornemme hyggen inde i huset.

Byggeprocessen


Klik på billedet for at se billeder fra hele byggeprocessen